Page 18 - pesta2009_1
P. 18
-pest-POSTEN Side 18
AGNES BRÆNDTE SKIBE
Agnes, min dejlige sommerfugl, Han vændte sine skuders
dig vil jeg legende fange! stavne fra nord,
jeg fletter et garn med masker små, søgte lysere guders
og maskene er mine sange! legende spor.
«Er jeg en sommerfugl, liden og skær, Snelandets bauner
så lad mig av lyngtoppen drikke; slukned i hav;
og er du en gut, som lyster en leg, solstrandens fauner
så jag mig, men fang mig ikke!» stilled hans krav.
Agnes min dejlige sommerfugl, Han brændte sine skibe; -
nu har jeg maskerne flettet; blånende røg
dig hjelper visst aldrig din flagrende flugt,- som en bro-banes stribe
snart sidder du fanget i nettet! nordover føg. –
«Er jeg en sommerfugl, ung og blank, Mod snelandets hytter,
jeg lystig i legen mig svinger; fra solstrandens krat
men fanger du mig under nettets spind, rider en rytter
så rør ikke ved mine vinger!» hver eneste nat.
Nej, jeg skal løfte dig varlig på hånd I EN KOMPONISTS STAMBOG
og lukke dig ind i mit hjerte;
der kan du lege dit hele liv Orpheus slog med toner rene
den gladeste leg du lærte! ånd i vilddyr, ild i stene.
ET VERS Stene har vårt Norge nok af;
vilddyr har vi og en flok av.
At leve er – krig med trolde
i hjertets og hjernens hvelv. Spil, så stenen spruder gnister!
At digte, - det er at holde Spil, så dyrehammen brister!
dommedag over seg selv.
BORTE!
Diktene hentet fra:
De siste gæster Henrik Ibsen SAMLEDE DIGTERVERKER,
vi fulgte til grinden; Gyldendal norske forlag, Oslo 1937 -
farvellets rester
tog nattevinden. Signe Holta Ringertz
I tifold øde
lå haven og huset,
hvor toner søde
mig nys berused.
Det var en fest kun,
før natten den sorte;
hun var en gæst kun, -
og nu er hun borte.

